Smartlog v3 » Kristent Forum for Psykologistuderende
Opret egen blog | Næste blog »

Kristent Forum for Psykologistuderende

Et forum for psykologi og tro

Ny hjemmeside

19. Sep 2006 11:01, Kffp

Vi har fået en ny hjemmeside, som fremover erstatter denne blog.
For at gå til siden klik her.

Program for efteråret 2006

18. Sep 2006 18:34, Kffp

Programmet for efterårets arrangementer i Kristent Forum for Psykologistuderende er nu kommet på plads. Vi er glade for at kunne præsentere tre meget spændende aftner ved nogle særdeles kompetente foredragsholdere. Alle er selvfølgelig velkomne.


27. September kl. 19.30 (Aftensmad kl. 18.00) - "Når hjertet ikke dør - eksistentielle og etiske temaer i forhold til organdonation" v/sygehuspræst Svend Erik Søgaard, Herning.

I tiden er der stærk fokus på muligheden for organdonation, når et menneske dør efter det såkaldte hjernedødskriterium. Flere dør på ventelisterne til nye organer, fordi danskerne nok er overvejende positive, men de færreste har taget konkret stilling, så de efterladte ikke kender afdødes beslutninger om brug af organerne. I en konkret situation siger mange pårørende nej hjernedødskriteriet og mulighederne for at give organerne til syge medborgere. Det er da heller ikke enkelt, for hjernedødskriterium og organtransplantation rører ved nogle tabubelagte områder i den menneskelige eksistens. Spørgsmålet om organdonation i en familie, der pludselig er ramt, rører virkelig ved temaerne i den meget svære samtale. Gennem samtalen skal man røre ved noget i eksistensen, som måske i grunden er urørligt. Men man må gøre det. Er personalet ikke forpligtet til at bringe temaet organdonation på bane, når man står med en potentiel donor på intensiv afdeling? Eller kan der være grunde til at undlade spørgsmålet? Hvem hjælper lægen, personalet og familien med stikord til den meget vanskelige samtale? Man må ihvertfald have hjertet med!

Da dette er semesterets første arrangement, vil vi gerne invitere alle der har lyst til at spise aftensmad sammen med os. Tilmelding til Karina Solsø er dog nødvendigt på tlf. 20853388 eller karina_sol[at]msn.com senest tirs. d 26/9 kl 12.00.

Prisen for aftensmad + foredrag er 50kr. Pris uden mad 20kr.
Sted: Psykologisk Institut, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Århus C, bygning 1483, lokale 533 (der vil være skilte, som viser vej inde i bygningen).

 
1. November kl. 19.30 - "Eksistentielt velvære, livskvalitet og kræftsygdomsforløb" v/Christina Gundgaard Pedersen, Phd studerende ansat ved Onkologisk afdeling ved Århus Sygehus, som er en forskningsenhed støttet af Kræftens bekæmpelse og ledet af Bobby Zachariae samt Ingerlise Sander, sognepræst i Lundum-Hansted sogne gennem 17 ½ år og tidligere socialrådgiver. Mere info følger.

Pris: 20kr inkl. kaffe
Sted: Psykologisk Institut, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Århus C, bygning 1483, lokale 533


14. November kl. 19.30 - "Selvrealisering - Når livet bliver én lang eksamen" v/sognepræst, ph.d. Birgitte Graakjær Hjort.

Vi skal realisere os selv for at få mest muligt ud af livet - arbejdslivet, fritidslivet, familielivet osv. Det er sundt og godt, fordi det motiverer os til at bruge os selv på nye måder og hele tiden udvikle os. Men det kan kamme over og blive anstrengende og få os til at opleve, at livet er blevet én lang eksamen, hvor vi konstant skal præstere og konstant evaluere og vurdere udbyttet og resultat af alting.

Pris: 20kr inkl. kaffe
Sted: Psykologisk Institut, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Århus C, bygning 1483, lokale 533

Artikler om Kristent Forum for Psykologistuderende

23. Jun 2006 15:37, Kffp

I forbindelse med arrangementet med Theol. dr. Niels Christian Hvidt blev Heidi interviewet til kfs-nyt, hvilket kan læses her (på side 2). Ligeledes skrev religion.dk en artikel om foredraget, som kan læses her.

Afholdte arrangementer

23. Jun 2006 15:02, Kffp

2005

26. september - Introaften for Kristent Forum for Psykologistuderende

12. oktober - "Depression og religiøst liv" v/ cand. psyk. Ole Rabjerg, ansat ved Agape. Om at leve med en depression, når man er en troende og hvordan omgivelserne reagerer og kan støtte.

22. november - "Sjælesorg og terapi" v/ bac. psyk og gestaltterapeut Lone Dalsgaard. Fokus på spændingsfeltet mellem terapi og sjælesorg - hvordan undgår man at sammenblande begreberne uhensigtsmæssigt og kan disse spille sammen på nogle områder?

2006

20. februar - "Den meningsløse smerte" - om den ekstistentielle smerte, når vi søger efter meningen med livet. Ved stud. psyk. Dorthe Toudal, KBH.

15. marts - "Sandheden sætter fri - at intensivere og uddybe velsignelsen i et liv med Gud". Om følelserne skyld og skam, og det at mennesket lever i forbandet ufuldkommenhed, men samtidig kan opleve det velsignede og frisættende at være Guds barn. Ved cand. psyk. Bodil Kappelgaard

3. april - "At leve blandt løver" - når vi uventet rammes af bl.a. livstruende sygdom, rammes vi på de fire grundvilkår: Meningsløsheden, friheden, aleneheden og truslen om død. Hvordan kan man være nærværende for et menneske der bliver ramt på disse grundvilkår? Og hvordan spiller troen på Gud ind, når vi rammes på eksistensen? Ved Hanne Braüner Madsen, sygeplejerske og psykoterapeut. Ansat ved Kræftens Bekæmpelse i Vejle.

5. maj - "Tro og helbred". Hvor meget har helbredelse med tro at gøre? Professor i teologi, Niels Christian Hvidt, har forsket i bl.a. forbøn, tro og helbred og fremkommet med interessante resultater om sammenhænge mellem tro og helbred, der har høstet anerkendelse indenfor lægevidenskaben.

Kffp
Kffp

Kalender

« August 2016 »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Relaterede